HEINO HANSEN’s FØRSTE COMEDY SHOW

Vendelbohus, Hjørring

lør 05 mar 2022 19:00

Herlige Heino Hansen indtager Danmark på ny turné 

Den danske komiker Heino Hansen har de seneste år taget danskernes hjerter med storm - senest ved sin deltagelse i det populære tv-program Stormester. I 2021-22 står Heino foran sit store folkelige gennembrud, når han indtager landets scener med sit første klassiske standup show nogensinde: ”Heino Hansen’s Første Comedy Show”. 
Du har med stor sandsynlighed set Heino Hansen på tv-skærmen, de sociale medier eller live – den herlige komiker er nemlig blevet rasende populær blandt danskerne, blandt andet efter sin deltagelse i tv-programmet Stormester og via sine mange vittige indslag på sociale medier. 
I 2021-22 drager Heino på turné med sit første klassiske standup show nogensinde, der har den passende titel ”Heino Hansen’s Første Comedy Show”. I showet vil Heino tage publikum med tilbage til den dag, hvor han for første gang opdagede, at han er sjov.  

Om showet siger Heino selv:  
”Den dengang 14-årige Heino skrev en dansk stil - der lagde klassen ned af grin. Fra det sekund vidste jeg, hvad mit liv skulle bruges til. Generte og anonyme Heino, blev til klassens sjoveste - fra dag til dag. Heino Hansen var skabt. Den danske stil i 8.C på Sct. Jørgens Skole i Næstved, blev altså mit første Comedy Show - og du får i dette show lov at høre opskriften på, hvordan unge Heino udviklede sin alternative hjerne, og måske du får lov at høre min danske stil fra 1998” 

Heino Hansen debuterede som standupkomiker i 2008, og allerede halvandet år senere blev han nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla. Senest er Heino blevet et hit hos de danske Tvseere efter sin medvirken i det populære program Stormester, og han står ligeledes overfor den fornemme opgave som kommende vært på programmet Klipfiskerne. Med sit lunefulde og herlige væsen, og ikke mindst skarpe leveringer, har Heino Hansen indskrevet sig som et af de mest talentfulde spillere på den danske comedyscene

Dette arrangement er udsolgt

Sikker, online billetbestilling leveret af
Billetshop

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger